All posts filed under: Skrivning

Fygning på de sociale medier

For et par weekender siden var der lidt sne på Vestegnen. Eller rettere: himlen åbnede sig, og tung våd tøsne væltede ned. Fra Materialegården her i min kommune hvor jeg arbejder, kørte det vagthavende mandskab ud for at rydde veje og stier. De mødte forhindringer som aldrig før. Et usædvanligt stort antal væltede træer og nedfaldne grene blokerede mange steder for maskinerne og udgjorde også en sikkerhedsrisiko på legepladser og institutioners udearealer. Og så satte frosten ind. Kombinationen gjorde det besværligt at få ryddet veje og stier så hurtigt som ønsket. I Kommunikationsenheden indledte vi derfor ugen med to statusopdateringer på Facebook – mandag morgen og sidst på dagen. I opslagene forklarede vi situationen og fortalte om hvordan vi prioriterer rydning af a-veje og a-stier, som er hovedfærdselsårer for bilister, cyklister og gående, før rydning af b-veje og b-stier. Og så kom der ellers liv i kludene. De to opslag blev set af over 20.000 Facebook-brugere og fik flere end 100 kommentarer. Der var roser til mandskabet og snerydningen – og masser af kritik. Det var hård kost for vores …

Giv ros der virker

Når jeg står foran en forsamling og skal lære dem at give god respons, gør jeg næsten altid sådan her: Jeg ser ud over salen og siger: OK, lad os forestille os at du, Marianne, har bedt mig om at give dig respons på et udkast til en ny indholdsside til hjemmesiden. Og så siger jeg: Jeg er meget begejstret for strukturen. Inddelingen i afsnit er logisk, og mellemrubrikkerne forklarer præcis hvad det enkelte afsnit handler om. …… Her holder jeg en pause. En lang pause. Jeg siger ikke et ord, men ser bare ud over tilhørerne og får øjenkontakt med dem, en efter en. Og det slår ALDRIG fejl. Efter højst 30 sekunder er mindst én af tilhørerne nødt til at sige dét højt som alle tænker. Ofte siger flere det samme i på hinanden: Men…. Lige netop. Vi er så vant til at få kritik der er pakket ind i ros, at vi tager det for givet at selve formålet med ros udelukkende er at blødgøre os på forhånd så vi ikke farer i flint over den efterfølgende …

Lynkursus i at give respons på tekster

I bogen Godt sprog i organisationer. Veje til vellykket sprogarbejde der udkom på Hans Reitzels Forlag sidste år, har jeg skrevet kapitlet “Skab nye måder at samarbejde om skrivningen på”. Kapitlet ligger ikke online (det er meningen at man skal købe bogen, jo). Men jeg har lavet en prezi om de vigtigste pointer i mit kapitel.  Klik på linket og kom direkte til et 15-minutters lynkursus i god respons på tekster på dit arbejde. Yes, det er mig der taler. Lyt! 🙂 Giv god respons på tekster – prezi Alt godt herfra, Katrine

Skriveproces med hjertet

Skriveprocesser er mange ting. På det seneste har mit liv været fyldt af store følelser. Min mor døde for nylig, og både min søster og jeg holdt taler ved hendes bisættelse. Det var en helt ny og ukendt skriveproces at skrive lige netop den tale. For det første var det vigtigt at få sat ord på nogle af de værdier min mor har givet mig. Det var også vigtigt at være ærlig omkring hendes væsen, men også at vise hende den respekt og tilgivelse at lade nogle af fejlene gå i glemmebogen. Vi er alle sammen fejlfyldte, og selv om min mor ikke tilgav alle fejl hos andre mennesker, så tilgav hun dem i os døtre, og vi skyldte hende det samme. Endelig var det vigtigt at bisættelsen ikke kun var for os to, men også et ritual og et farvel til min mor for den øvrige familie og venner. Alligevel var det let at skrive præcis den tale. Ordene kom på papiret, rent og enkelt, ligesom følelserne. Og i kapellet skete der noget som …

Se min samtale med Alexander Kjerulf om ros

I dag har været en god dag. Jeg har nemlig været på besøg hos Projekt Arbejdsglæde, en gruppe fantastiske mennesker der arbejder for at vi alle sammen skal blive gladere på vores arbejde og finde frem til det der giver mening for netop os i arbejdslivet. Alexander Kjerulf, idémand, ildsjæl og inspirator, inviterede mig til en samtale foran kameraet om hvorfor vi skal rose hinanden og hvordan vi gør det på den gode måde – og hvad man absolut ikke skal gøre. Se Alexanders og min samtale her, mens jeg lige får løst problemerne med at embedde videoen.

Tip nr. 5: Sig hvad du har brug for

Vi mennesker har det med at tro at vores omgivelser instinktivt ved hvad vi ønsker. Jeg synes at min kæreste burde vide, helt af sig selv, at i dag har jeg ikke brug for kritik, men i stedet en skamløs kompliment og en krammer. Jeg synes at min søn burde vide at jeg ønsker at han hører efter, LIGE NU, i stedet for at gå tættere på tv’et for at skære generende forældrestøj bort. Lige sådan med respons. Når vi beder andre om respons, siger vi ofte noget i denne her retning: Gider du ikke lige læse det her igennem? Som regel sker der så en af disse tre følgende ting: Fem minutter senere siger Kollega/Respondent/Makker hen over computeren eller henne fra døren: Det er fint, jeg har ikke noget til det. En halv time senere får du udkastet tilbage med to forkerte kommarettelser, en bølgestreg du ikke forstår meningen med, og en kafferand. 2 1/2 minut senere trækker Kollega/Respondent/Makker en stol hen ved siden af hæve-sænke-bordet og sætter sig tungt på den med et undertrykt …

Respons er at give vilje og mod

Alle kan huske lærerens skriblerier i den danske stil når den kom tilbage. Ros og kritik. Oftest med hovedvægten på fejlretning. Skæve kommaer – eller ingen. Stavefejl. Kongruensfejl. Og en karakter. At kommentere på elevers tekster er en væsentlig lærerkompetence. Det er noget en lærer bare gør. I folkeskolen hedder det “at rette opgaver”. Men hvad er det egentlig for nogle grundlæggende opfattelser der ligger bag? Et par bud: Man lærer af at få udpeget de fejl man gør undervejs. Man lærer af at blive rangordnet, at få at vide hvor ens præstation ligger på en normalskala Stort og småt kan slås sammen. Argumenter og stavefejl kan kommenteres i samme åndedrag. Overordnet set rummer disse tre ideer om hvordan man lærer (at skrive, men det er nu nok ikke så vigtigt) en samlet hypotese, nemlig: Man lærer af at modtage respons på noget man har lavet eller lad mig præcisere Man lærer af at modtage respons på noget man har lavet Jeg er overbevist om at respons kan være en motor for læring hos den …

Tip nr. 4: De tre k’er

På Københavns Universitet har professor i retorik Christian Kock i snart 20 år lært de retorikstuderende de tre vigtigste egenskaber ved en god respons: De tre k’er. Det burde være muligt at vække enhver retoriker og  kl. 3:37 om natten og få dem til at citere de tre k’er i søvne. De tre k’er står for konkret, konstruktivt og kammeratligt. Det er det fineste trekløver. Og det særligt fine ved at trekløveret er at det findes overalt, dér lige for næsen af os, lige til at plukke i stedet for at lede efter det sagnsomspundne firkløver. Enkelt og godt. Konkret Husk altid at pege helt konkret, specifikt og præcist på hvad det er du synes er godt eller kunne være bedre ved den ting du giver respons på. Sig ikke: Din tekst er spændende, eller den måde du håndterede mødet i går på, kunne have været bedre. Sig: Verberne “triller” og “bobler giver de to sætninger øverst på side to præcis den forventningsfulde stemning vi gerne vil opnå i denne her velkomstbrochure til nye forældre. Eller …

Foto af Grønspættebogen

Grønspættebogen

A trip down Memory Lane. Sådan en kasse har jeg stående, og herfra har jeg lige fisket Den retoriske Grønspættebog op. Fra tiden før Kompendieudsalget og lækre retoriske lærebøger udgivet på rare forlag. Det er bare true love, og den ryger aldrig ned i kassen igen, på spejderære. Den retoriske grønspættebog anno 1993 var redigeret af professor Christian Kock. Lige som Rip, Rap og Rup kunne enhver Retorikstuderende slå op i det alfabetiske opslagsværk med artikler om for eksempel “forkortelse”, “konkrete detaljer”, “møveri” og “tretrinsraket”. Bag den tørre indholdsoversigt gemte sig vidunderlige tekster, blandt andet og meget mindeværdigt Georg Brandes’ “Det uendeligt Smaa” og “Det uendeligt Store” i Poesien (1870) og Peter Harders Møveri. Om at pådutte andre sine forudsætninger (1980). Der er så mange gode ting at sige om den bog. Den var et skatkammer af viden, det lækreste kompendium jeg har haft fordi jeg virkelig fik fornemmelsen af at ressourcerne var uendelige. Den indeholdt tekster af så forskellig genre og stil at den både i form og indhold var et gigantisk inspirationskatalog til …

Tip nr. 3: Loop processen

Jeg er på vej hjem m s-toget efter et fedt møde med Jan & Kristian, to dygtige grafikere der driver Tombola Cph sammen med en tredje partner. Vi skal lave en visuel præsentation af et projekt. Jeg skriver teksten og er kunden i deres butik. De leverer layout, grafik, håndtegninger, the works. Det fine er at vi, selv om det faktisk er første gang vi arbejder sammen, er enige om at det bedste produkt kommer ud af fælles usikkerhed og åbenhed. Jeg kommer med en idé. Jeg ser et kort for mig med tegninger på. Og tekstbokse i hjørnerne. Jeg har første udkast til tekstboksene med. De siger jaaaa, jooo. Hvad hvis de står for neden? Jeg siger ja, fedt! Så tegner de lidt. Viser mig det. Jeg kan se at jeg skal gøre noget ved mit udkast. Der blir for mange ord. Hvad med bagsiden? Vi sludrer. Vi kunne lave nogle faktabokse. De tegner en stor boks og seks små. Vi snakker om noget overordnet tekst i den store. Og noget levende tekst og …