All posts filed under: Samarbejde

Jeg er lidt pjattet med Alexander Kjerulf. Alexander er, ja hvad er han, det er svært at beskrive fordi han er sådan en unik….humørbombe. Han har gjort det til sin mission at gøre os alle sammen glade for at gå på arbejde. I den forbindelse har han skrevet bøger der er oversat til alle mulige store og mindre store sprog, blandt andet Happy Hour is from 9 to 5, en titel der siger det hele bum. En af de ting han blogger om ofte, er ros. I tidernes morgen skrev jeg en e-mail til ham om at give specifik ros på baggrund af en artikel i Politiken hvor vi begge blev citeret. Altså, der kommer hele tiden nyt fra Alexander Kjerulf. Men jeg er begejstret for dette nye blogindlæg hvor han giver gode grunde om hvorfor ros virker – og går i dybden, blandt andet om hvorfor der ofte er modstand mod ros på arbejdspladsen (“de gør jo bare deres arbejde”). Det er helt forfejlet. God, grundig specifik ros fremmer effektivitet og samarbejde. Tak til Alexander for at minde …

Lynkursus i at give respons på tekster

I bogen Godt sprog i organisationer. Veje til vellykket sprogarbejde der udkom på Hans Reitzels Forlag sidste år, har jeg skrevet kapitlet “Skab nye måder at samarbejde om skrivningen på”. Kapitlet ligger ikke online (det er meningen at man skal købe bogen, jo). Men jeg har lavet en prezi om de vigtigste pointer i mit kapitel.  Klik på linket og kom direkte til et 15-minutters lynkursus i god respons på tekster på dit arbejde. Yes, det er mig der taler. Lyt! 🙂 Giv god respons på tekster – prezi Alt godt herfra, Katrine

Se min samtale med Alexander Kjerulf om ros

I dag har været en god dag. Jeg har nemlig været på besøg hos Projekt Arbejdsglæde, en gruppe fantastiske mennesker der arbejder for at vi alle sammen skal blive gladere på vores arbejde og finde frem til det der giver mening for netop os i arbejdslivet. Alexander Kjerulf, idémand, ildsjæl og inspirator, inviterede mig til en samtale foran kameraet om hvorfor vi skal rose hinanden og hvordan vi gør det på den gode måde – og hvad man absolut ikke skal gøre. Se Alexanders og min samtale her, mens jeg lige får løst problemerne med at embedde videoen.

Tip nr. 5: Sig hvad du har brug for

Vi mennesker har det med at tro at vores omgivelser instinktivt ved hvad vi ønsker. Jeg synes at min kæreste burde vide, helt af sig selv, at i dag har jeg ikke brug for kritik, men i stedet en skamløs kompliment og en krammer. Jeg synes at min søn burde vide at jeg ønsker at han hører efter, LIGE NU, i stedet for at gå tættere på tv’et for at skære generende forældrestøj bort. Lige sådan med respons. Når vi beder andre om respons, siger vi ofte noget i denne her retning: Gider du ikke lige læse det her igennem? Som regel sker der så en af disse tre følgende ting: Fem minutter senere siger Kollega/Respondent/Makker hen over computeren eller henne fra døren: Det er fint, jeg har ikke noget til det. En halv time senere får du udkastet tilbage med to forkerte kommarettelser, en bølgestreg du ikke forstår meningen med, og en kafferand. 2 1/2 minut senere trækker Kollega/Respondent/Makker en stol hen ved siden af hæve-sænke-bordet og sætter sig tungt på den med et undertrykt …

Blazing I og II – Jenny Wilsons loop

Alle skabende processer er rekursive i en eller anden form. Det vil sige at de slår krøller undervejs, de looper om sig selv. Arbejdet, udførelsen, processen giver nye idéer og indsigter, og man må tilbage i den skabende proces. Tilbage er fremad. Den svenske sangerinde Jenny Wilson er et fascinerende eksempel. Hun har netop genudgivet alle sangene fra sit 2009-album Hardships i nye indspilninger i et nyt dobbeltalbum med titlen Blazing I og Blazing II. Blazing I er Jenny Wilsons genfortolkninger af sangene fra Hardships. Blazing II rummer flere af de samme numre én gang til, nu remixet af forskellige kunstnere. (Læg mærke til hvordan røgen glider over ansigtet på Jenny Wilson på coveret på Blazing II. Der er lagt et lag indover, Jennys ansigt kærtegnes af noget nyt og bliver et andet.) Siden Hardships blev udgivet, har Jenny Wilson været på turné med sangene. Og de har udviklet sig undervejs i kraft af og igennem de mange koncerter hvor musikerne har fortolket og genfortolket. Det der skete, når vi spillede, var, at mine melodier fra …

Ros i Ledelse i dag

Jeg har skrevet en artikel til Ledelse i dag, et online-tidsskrift om organisation og ledelse for medlemmerne af organisationen Lederne. Den hedder Mens vi venter på men – hvordan ros kan blive problemknuser i stedet for sødemiddel, og den handler om ros og hvorfor vi kan bruge ros til at udvikle vores kompetencer og processer på arbejdspladsen. Ros er nemlig ikke bare flødeboller der er lækre og søde, men ingen næring har. Ros på den gode måde kan give os masser af viden og ressourcer som vi kan bruge til at blive klogere med. Men det kræver arbejde. Ros der skaber udvikling, skal være konkret og specifik. Det vil sige at den der roser, ikke bare skal sige: Sikke da en spændende artikel. Men i stedet skal sige: Sikke en spændende artikel. Jeg synes især at argumentet om ditten-dutten var godt fordi det adresserede den modstand som mange grundlæggende har imod ros. Og så kan jeg lide din humoristiske tone, især i afsnit tre, lige der hvor du skriver ditten-dutten-datten. Netop dét udtryk og den …

Gi den gas!

Det hele begyndte med en pigetur til Berlin. Min seje løbemakker Monica og jeg besluttede at løbe halvmarathon i Berlin til foråret 2011. Og mens vi løb på mudrede stier i den efterårsflammende Vestskov sidste år, dryssede næste idé ned lige så fint som et lille rødbrunt blad: Hvorfor ikke gøre det til en pigetur for alle de damer i vores bofællesskab der havde lyst til at komme med? På fredag tager vi afsted. 12 piger, heraf 8 løbere. Kun Monica har prøvet kræfter med de 21 kilometer før. Forventningens glæde er stor. Vi taler lejrskolestemning, arkitektonisk sightseeing, shopping, cocktails, brunch og masser af Tee & Torte, for det er man jo nærmest forpligtet til med al den motion. Stakkels hotelejeren der endnu ikke ved at han bliver ramt af en flok medio-30 kvinder på fire dages prøveløsladelse fra alle familiepligter. Men det er ikke det fedeste. Løberiet har grebet om sig. I hel overdreven grad, vil nogen af mine naboer sikkert mene. Der er sort lycra og smartphones med GPS’er overalt. Det meste lycra …

Tip nr. 4: De tre k’er

På Københavns Universitet har professor i retorik Christian Kock i snart 20 år lært de retorikstuderende de tre vigtigste egenskaber ved en god respons: De tre k’er. Det burde være muligt at vække enhver retoriker og  kl. 3:37 om natten og få dem til at citere de tre k’er i søvne. De tre k’er står for konkret, konstruktivt og kammeratligt. Det er det fineste trekløver. Og det særligt fine ved at trekløveret er at det findes overalt, dér lige for næsen af os, lige til at plukke i stedet for at lede efter det sagnsomspundne firkløver. Enkelt og godt. Konkret Husk altid at pege helt konkret, specifikt og præcist på hvad det er du synes er godt eller kunne være bedre ved den ting du giver respons på. Sig ikke: Din tekst er spændende, eller den måde du håndterede mødet i går på, kunne have været bedre. Sig: Verberne “triller” og “bobler giver de to sætninger øverst på side to præcis den forventningsfulde stemning vi gerne vil opnå i denne her velkomstbrochure til nye forældre. Eller …

Substralificering – fem tips til at få samarbejdet til at gro

Ovre på Nadjas Reflexioner funderer Nadja Pass med vanlig grundighed og akkuratesse over ledelsesforskeren Josh Bernoffs tanker om hvad de sociale medier betyder for alt det vi plejer at tænke om ledelse. Og her trækker hun så kollaborative processer og respons ind i billedet. Det er vigtigt, siger Nadja med guru Bernoff i baglommen, at kunne samarbejde i den sociale tidsalder, fordi ledelsen må give sine medarbejdere fri i en verden hvor ingen længere kan styre hvad der bliver sagt om virksomheden og hvem der siger det. Disse frie og idérige medarbejdere kalder Bernoff for HERO’es, hvilket står for Highly Empowered and Resourceful Operatives. Vi taler her om medarbejdere der er handlekraftige og opfindsomme og får rum til at være det. Organisationer der føder og understøtter denne type medarbejdere er, skriver organisationsforskeren Nadja erfarent, ikke ligefrem hverdagskost. Men hvad hulan skal der til? Teknologi og ledelse, svarer hun, og så ikke mindst: Proces og kultur. Jeg skal lade andre om at mene store ting om kulturdannelse. Men Nadja har givet mig faklen på samarbejdet og processerne, og den …

Tip nr. 3: Loop processen

Jeg er på vej hjem m s-toget efter et fedt møde med Jan & Kristian, to dygtige grafikere der driver Tombola Cph sammen med en tredje partner. Vi skal lave en visuel præsentation af et projekt. Jeg skriver teksten og er kunden i deres butik. De leverer layout, grafik, håndtegninger, the works. Det fine er at vi, selv om det faktisk er første gang vi arbejder sammen, er enige om at det bedste produkt kommer ud af fælles usikkerhed og åbenhed. Jeg kommer med en idé. Jeg ser et kort for mig med tegninger på. Og tekstbokse i hjørnerne. Jeg har første udkast til tekstboksene med. De siger jaaaa, jooo. Hvad hvis de står for neden? Jeg siger ja, fedt! Så tegner de lidt. Viser mig det. Jeg kan se at jeg skal gøre noget ved mit udkast. Der blir for mange ord. Hvad med bagsiden? Vi sludrer. Vi kunne lave nogle faktabokse. De tegner en stor boks og seks små. Vi snakker om noget overordnet tekst i den store. Og noget levende tekst og …