All posts filed under: Ros

Jeg er lidt pjattet med Alexander Kjerulf. Alexander er, ja hvad er han, det er svært at beskrive fordi han er sådan en unik….humørbombe. Han har gjort det til sin mission at gøre os alle sammen glade for at gå på arbejde. I den forbindelse har han skrevet bøger der er oversat til alle mulige store og mindre store sprog, blandt andet Happy Hour is from 9 to 5, en titel der siger det hele bum. En af de ting han blogger om ofte, er ros. I tidernes morgen skrev jeg en e-mail til ham om at give specifik ros på baggrund af en artikel i Politiken hvor vi begge blev citeret. Altså, der kommer hele tiden nyt fra Alexander Kjerulf. Men jeg er begejstret for dette nye blogindlæg hvor han giver gode grunde om hvorfor ros virker – og går i dybden, blandt andet om hvorfor der ofte er modstand mod ros på arbejdspladsen (“de gør jo bare deres arbejde”). Det er helt forfejlet. God, grundig specifik ros fremmer effektivitet og samarbejde. Tak til Alexander for at minde …

Fygning på de sociale medier

For et par weekender siden var der lidt sne på Vestegnen. Eller rettere: himlen åbnede sig, og tung våd tøsne væltede ned. Fra Materialegården her i min kommune hvor jeg arbejder, kørte det vagthavende mandskab ud for at rydde veje og stier. De mødte forhindringer som aldrig før. Et usædvanligt stort antal væltede træer og nedfaldne grene blokerede mange steder for maskinerne og udgjorde også en sikkerhedsrisiko på legepladser og institutioners udearealer. Og så satte frosten ind. Kombinationen gjorde det besværligt at få ryddet veje og stier så hurtigt som ønsket. I Kommunikationsenheden indledte vi derfor ugen med to statusopdateringer på Facebook – mandag morgen og sidst på dagen. I opslagene forklarede vi situationen og fortalte om hvordan vi prioriterer rydning af a-veje og a-stier, som er hovedfærdselsårer for bilister, cyklister og gående, før rydning af b-veje og b-stier. Og så kom der ellers liv i kludene. De to opslag blev set af over 20.000 Facebook-brugere og fik flere end 100 kommentarer. Der var roser til mandskabet og snerydningen – og masser af kritik. Det var hård kost for vores …

Giv ros der virker

Når jeg står foran en forsamling og skal lære dem at give god respons, gør jeg næsten altid sådan her: Jeg ser ud over salen og siger: OK, lad os forestille os at du, Marianne, har bedt mig om at give dig respons på et udkast til en ny indholdsside til hjemmesiden. Og så siger jeg: Jeg er meget begejstret for strukturen. Inddelingen i afsnit er logisk, og mellemrubrikkerne forklarer præcis hvad det enkelte afsnit handler om. …… Her holder jeg en pause. En lang pause. Jeg siger ikke et ord, men ser bare ud over tilhørerne og får øjenkontakt med dem, en efter en. Og det slår ALDRIG fejl. Efter højst 30 sekunder er mindst én af tilhørerne nødt til at sige dét højt som alle tænker. Ofte siger flere det samme i på hinanden: Men…. Lige netop. Vi er så vant til at få kritik der er pakket ind i ros, at vi tager det for givet at selve formålet med ros udelukkende er at blødgøre os på forhånd så vi ikke farer i flint over den efterfølgende …

Lynkursus i at give respons på tekster

I bogen Godt sprog i organisationer. Veje til vellykket sprogarbejde der udkom på Hans Reitzels Forlag sidste år, har jeg skrevet kapitlet “Skab nye måder at samarbejde om skrivningen på”. Kapitlet ligger ikke online (det er meningen at man skal købe bogen, jo). Men jeg har lavet en prezi om de vigtigste pointer i mit kapitel.  Klik på linket og kom direkte til et 15-minutters lynkursus i god respons på tekster på dit arbejde. Yes, det er mig der taler. Lyt! 🙂 Giv god respons på tekster – prezi Alt godt herfra, Katrine

Se min samtale med Alexander Kjerulf om ros

I dag har været en god dag. Jeg har nemlig været på besøg hos Projekt Arbejdsglæde, en gruppe fantastiske mennesker der arbejder for at vi alle sammen skal blive gladere på vores arbejde og finde frem til det der giver mening for netop os i arbejdslivet. Alexander Kjerulf, idémand, ildsjæl og inspirator, inviterede mig til en samtale foran kameraet om hvorfor vi skal rose hinanden og hvordan vi gør det på den gode måde – og hvad man absolut ikke skal gøre. Se Alexanders og min samtale her, mens jeg lige får løst problemerne med at embedde videoen.

Sig noget sødt hver dag

Jeg køber sko til mig selv og børnene online. Et sted derude i kundeserviceland sidder verdens sødeste Lene. Lene er der altid for mig. Jeg har altid brug for hende når noget er gået lidt galt. Som regel fordi jeg af og til er en klods til det der med at trykke på de rigtige knapper. Men i går fordi der kun ankom en kasse med børnesandaler selv om bestillingen (og fakturaen!) lød på to par. Ikke så godt – babyen har meget varme tæer i forårseksplosionen. Lene er der som et søm. Hej Katrine. Det er beklageligt. Jeg sender et ny par til dig med det samme.. Jeg håber i bliver glade for dem. Rigtig god weekend. Mvh Lene Her kunne jeg sige pænt tak. Men det gjorde jeg ikke. Jeg skrev til Lene: Tusind tak! Og ja, vi plejer altid at blive glade for jeres sko, og vi er vilde med jeres gode kundeservice og anbefaler jer til alle vennerne. Bare så I ved det! 🙂 God weekend. Katrine Der er vist nok en film der hedder Pay it …

Ros i Ledelse i dag

Jeg har skrevet en artikel til Ledelse i dag, et online-tidsskrift om organisation og ledelse for medlemmerne af organisationen Lederne. Den hedder Mens vi venter på men – hvordan ros kan blive problemknuser i stedet for sødemiddel, og den handler om ros og hvorfor vi kan bruge ros til at udvikle vores kompetencer og processer på arbejdspladsen. Ros er nemlig ikke bare flødeboller der er lækre og søde, men ingen næring har. Ros på den gode måde kan give os masser af viden og ressourcer som vi kan bruge til at blive klogere med. Men det kræver arbejde. Ros der skaber udvikling, skal være konkret og specifik. Det vil sige at den der roser, ikke bare skal sige: Sikke da en spændende artikel. Men i stedet skal sige: Sikke en spændende artikel. Jeg synes især at argumentet om ditten-dutten var godt fordi det adresserede den modstand som mange grundlæggende har imod ros. Og så kan jeg lide din humoristiske tone, især i afsnit tre, lige der hvor du skriver ditten-dutten-datten. Netop dét udtryk og den …