All posts filed under: Respons

Giv ros der virker

Når jeg står foran en forsamling og skal lære dem at give god respons, gør jeg næsten altid sådan her: Jeg ser ud over salen og siger: OK, lad os forestille os at du, Marianne, har bedt mig om at give dig respons på et udkast til en ny indholdsside til hjemmesiden. Og så siger jeg: Jeg er meget begejstret for strukturen. Inddelingen i afsnit er logisk, og mellemrubrikkerne forklarer præcis hvad det enkelte afsnit handler om. …… Her holder jeg en pause. En lang pause. Jeg siger ikke et ord, men ser bare ud over tilhørerne og får øjenkontakt med dem, en efter en. Og det slår ALDRIG fejl. Efter højst 30 sekunder er mindst én af tilhørerne nødt til at sige dét højt som alle tænker. Ofte siger flere det samme i på hinanden: Men…. Lige netop. Vi er så vant til at få kritik der er pakket ind i ros, at vi tager det for givet at selve formålet med ros udelukkende er at blødgøre os på forhånd så vi ikke farer i flint over den efterfølgende …

Lynkursus i at give respons på tekster

I bogen Godt sprog i organisationer. Veje til vellykket sprogarbejde der udkom på Hans Reitzels Forlag sidste år, har jeg skrevet kapitlet “Skab nye måder at samarbejde om skrivningen på”. Kapitlet ligger ikke online (det er meningen at man skal købe bogen, jo). Men jeg har lavet en prezi om de vigtigste pointer i mit kapitel.  Klik på linket og kom direkte til et 15-minutters lynkursus i god respons på tekster på dit arbejde. Yes, det er mig der taler. Lyt! 🙂 Giv god respons på tekster – prezi Alt godt herfra, Katrine

Skriveproces med hjertet

Skriveprocesser er mange ting. På det seneste har mit liv været fyldt af store følelser. Min mor døde for nylig, og både min søster og jeg holdt taler ved hendes bisættelse. Det var en helt ny og ukendt skriveproces at skrive lige netop den tale. For det første var det vigtigt at få sat ord på nogle af de værdier min mor har givet mig. Det var også vigtigt at være ærlig omkring hendes væsen, men også at vise hende den respekt og tilgivelse at lade nogle af fejlene gå i glemmebogen. Vi er alle sammen fejlfyldte, og selv om min mor ikke tilgav alle fejl hos andre mennesker, så tilgav hun dem i os døtre, og vi skyldte hende det samme. Endelig var det vigtigt at bisættelsen ikke kun var for os to, men også et ritual og et farvel til min mor for den øvrige familie og venner. Alligevel var det let at skrive præcis den tale. Ordene kom på papiret, rent og enkelt, ligesom følelserne. Og i kapellet skete der noget som …

Se min samtale med Alexander Kjerulf om ros

I dag har været en god dag. Jeg har nemlig været på besøg hos Projekt Arbejdsglæde, en gruppe fantastiske mennesker der arbejder for at vi alle sammen skal blive gladere på vores arbejde og finde frem til det der giver mening for netop os i arbejdslivet. Alexander Kjerulf, idémand, ildsjæl og inspirator, inviterede mig til en samtale foran kameraet om hvorfor vi skal rose hinanden og hvordan vi gør det på den gode måde – og hvad man absolut ikke skal gøre. Se Alexanders og min samtale her, mens jeg lige får løst problemerne med at embedde videoen.

Tip nr. 5: Sig hvad du har brug for

Vi mennesker har det med at tro at vores omgivelser instinktivt ved hvad vi ønsker. Jeg synes at min kæreste burde vide, helt af sig selv, at i dag har jeg ikke brug for kritik, men i stedet en skamløs kompliment og en krammer. Jeg synes at min søn burde vide at jeg ønsker at han hører efter, LIGE NU, i stedet for at gå tættere på tv’et for at skære generende forældrestøj bort. Lige sådan med respons. Når vi beder andre om respons, siger vi ofte noget i denne her retning: Gider du ikke lige læse det her igennem? Som regel sker der så en af disse tre følgende ting: Fem minutter senere siger Kollega/Respondent/Makker hen over computeren eller henne fra døren: Det er fint, jeg har ikke noget til det. En halv time senere får du udkastet tilbage med to forkerte kommarettelser, en bølgestreg du ikke forstår meningen med, og en kafferand. 2 1/2 minut senere trækker Kollega/Respondent/Makker en stol hen ved siden af hæve-sænke-bordet og sætter sig tungt på den med et undertrykt …

Sig noget sødt hver dag

Jeg køber sko til mig selv og børnene online. Et sted derude i kundeserviceland sidder verdens sødeste Lene. Lene er der altid for mig. Jeg har altid brug for hende når noget er gået lidt galt. Som regel fordi jeg af og til er en klods til det der med at trykke på de rigtige knapper. Men i går fordi der kun ankom en kasse med børnesandaler selv om bestillingen (og fakturaen!) lød på to par. Ikke så godt – babyen har meget varme tæer i forårseksplosionen. Lene er der som et søm. Hej Katrine. Det er beklageligt. Jeg sender et ny par til dig med det samme.. Jeg håber i bliver glade for dem. Rigtig god weekend. Mvh Lene Her kunne jeg sige pænt tak. Men det gjorde jeg ikke. Jeg skrev til Lene: Tusind tak! Og ja, vi plejer altid at blive glade for jeres sko, og vi er vilde med jeres gode kundeservice og anbefaler jer til alle vennerne. Bare så I ved det! 🙂 God weekend. Katrine Der er vist nok en film der hedder Pay it …

Blazing I og II – Jenny Wilsons loop

Alle skabende processer er rekursive i en eller anden form. Det vil sige at de slår krøller undervejs, de looper om sig selv. Arbejdet, udførelsen, processen giver nye idéer og indsigter, og man må tilbage i den skabende proces. Tilbage er fremad. Den svenske sangerinde Jenny Wilson er et fascinerende eksempel. Hun har netop genudgivet alle sangene fra sit 2009-album Hardships i nye indspilninger i et nyt dobbeltalbum med titlen Blazing I og Blazing II. Blazing I er Jenny Wilsons genfortolkninger af sangene fra Hardships. Blazing II rummer flere af de samme numre én gang til, nu remixet af forskellige kunstnere. (Læg mærke til hvordan røgen glider over ansigtet på Jenny Wilson på coveret på Blazing II. Der er lagt et lag indover, Jennys ansigt kærtegnes af noget nyt og bliver et andet.) Siden Hardships blev udgivet, har Jenny Wilson været på turné med sangene. Og de har udviklet sig undervejs i kraft af og igennem de mange koncerter hvor musikerne har fortolket og genfortolket. Det der skete, når vi spillede, var, at mine melodier fra …

Ros i Ledelse i dag

Jeg har skrevet en artikel til Ledelse i dag, et online-tidsskrift om organisation og ledelse for medlemmerne af organisationen Lederne. Den hedder Mens vi venter på men – hvordan ros kan blive problemknuser i stedet for sødemiddel, og den handler om ros og hvorfor vi kan bruge ros til at udvikle vores kompetencer og processer på arbejdspladsen. Ros er nemlig ikke bare flødeboller der er lækre og søde, men ingen næring har. Ros på den gode måde kan give os masser af viden og ressourcer som vi kan bruge til at blive klogere med. Men det kræver arbejde. Ros der skaber udvikling, skal være konkret og specifik. Det vil sige at den der roser, ikke bare skal sige: Sikke da en spændende artikel. Men i stedet skal sige: Sikke en spændende artikel. Jeg synes især at argumentet om ditten-dutten var godt fordi det adresserede den modstand som mange grundlæggende har imod ros. Og så kan jeg lide din humoristiske tone, især i afsnit tre, lige der hvor du skriver ditten-dutten-datten. Netop dét udtryk og den …

Respons er at give vilje og mod

Alle kan huske lærerens skriblerier i den danske stil når den kom tilbage. Ros og kritik. Oftest med hovedvægten på fejlretning. Skæve kommaer – eller ingen. Stavefejl. Kongruensfejl. Og en karakter. At kommentere på elevers tekster er en væsentlig lærerkompetence. Det er noget en lærer bare gør. I folkeskolen hedder det “at rette opgaver”. Men hvad er det egentlig for nogle grundlæggende opfattelser der ligger bag? Et par bud: Man lærer af at få udpeget de fejl man gør undervejs. Man lærer af at blive rangordnet, at få at vide hvor ens præstation ligger på en normalskala Stort og småt kan slås sammen. Argumenter og stavefejl kan kommenteres i samme åndedrag. Overordnet set rummer disse tre ideer om hvordan man lærer (at skrive, men det er nu nok ikke så vigtigt) en samlet hypotese, nemlig: Man lærer af at modtage respons på noget man har lavet eller lad mig præcisere Man lærer af at modtage respons på noget man har lavet Jeg er overbevist om at respons kan være en motor for læring hos den …