Respons, Ros, Skrivning

Giv ros der virker

Når jeg står foran en forsamling og skal lære dem at give god respons, gør jeg næsten altid sådan her:

Jeg ser ud over salen og siger:

OK, lad os forestille os at du, Marianne, har bedt mig om at give dig respons på et udkast til en ny indholdsside til hjemmesiden. Og så siger jeg: Jeg er meget begejstret for strukturen. Inddelingen i afsnit er logisk, og mellemrubrikkerne forklarer præcis hvad det enkelte afsnit handler om. ……

Her holder jeg en pause. En lang pause. Jeg siger ikke et ord, men ser bare ud over tilhørerne og får øjenkontakt med dem, en efter en.

Og det slår ALDRIG fejl. Efter højst 30 sekunder er mindst én af tilhørerne nødt til at sige dét højt som alle tænker. Ofte siger flere det samme i på hinanden:

Men….

Lige netop. Vi er så vant til at få kritik der er pakket ind i ros, at vi tager det for givet at selve formålet med ros udelukkende er at blødgøre os på forhånd så vi ikke farer i flint over den efterfølgende kritik.

Resultatet er virkelig skidt. Der sker nemlig to ting.

  1. Vi bliver døve for ros fordi vi bare venter på kritikken
  2. Vi giver overfladisk og ligegyldig ros

Det er en skam, for god ros er en kolossal ressurse for læring. Det kræver bare at vi roser ordentligt.

Hvad er ordentligt?

Ordentligt er at rosen er konkret og specifik. Grundig, detaljeret og gennemtænkt. Når du roser, skal du gøre dig lige så meget umage som når du giver kritik.

Sig hvad der er godt. Forklar hvorfor er det godt. Beskriv konkret og så detaljeret som muligt. Sig: Det er godt, fordi… Gør dig umage med argumentet. Spil gerne din egen faglighed på banen og forklar med baggrund i den hvad der fungerer.

Men det er jo ikke så pænt af mig at hænge ros-ris-ros ud. Journalisten Anders Stahlschmidt kalder det for en pædagog-sandwich, og det kan man godt grine af, men den berømmede sandwich fortjener lidt flere ord med på vejen, for den er nemlig ikke helt dum alligevel.

Der er nemlig en god grund til at vi roser før kritikken. De bløde, søde ord er nemlig med til at berolige “hjernens livvagt”, amygdala, også kendt som krybdyrhjernen. En god retoriker-kollega, Tanja Juul Christiansen Kommuniker effektivt. Tanja citerer hjerneforsker David Rock:

Det er overraskende let at true andres fornemmelse af status – også helt utilsigtet. Hver eneste gang vi får feedback, er vores status truet – ligeså vel som i alle mulige andre sammenhænge, når vi taler sammen og skal samarbejde. For mange mennesker vil spørgsmålet ”kan jeg give dig feedback” ligefrem skabe den samme reaktion, som hvis vi hører skridt bagved os om natten, skriver David Rock.

 

Jeg tror på at vi kan lykkes med begge dele. At bruge rosen til at hjælpe hinanden med at lytte uden angst samtidig med at vi giver ros der er så detaljeret og specifik at den er lige så konkret brugbar som kritik når det kommer til at forbedre produktet og højne vores kompetencer.

Billedet er af Amarand Agasi under CC-licens og kan ses her

Advertisements