Samarbejde, Spas & løjer
Skriv en kommentar

Gi den gas!

Det hele begyndte med en pigetur til Berlin. Min seje løbemakker Monica og jeg besluttede at løbe halvmarathon i Berlin til foråret 2011. Og mens vi løb på mudrede stier i den efterårsflammende Vestskov sidste år, dryssede næste idé ned lige så fint som et lille rødbrunt blad: Hvorfor ikke gøre det til en pigetur for alle de damer i vores bofællesskab der havde lyst til at komme med?

På fredag tager vi afsted. 12 piger, heraf 8 løbere. Kun Monica har prøvet kræfter med de 21 kilometer før. Forventningens glæde er stor. Vi taler lejrskolestemning, arkitektonisk sightseeing, shopping, cocktails, brunch og masser af Tee & Torte, for det er man jo nærmest forpligtet til med al den motion. Stakkels hotelejeren der endnu ikke ved at han bliver ramt af en flok medio-30 kvinder på fire dages prøveløsladelse fra alle familiepligter.

Men det er ikke det fedeste.

Løberiet har grebet om sig. I hel overdreven grad, vil nogen af mine naboer sikkert mene. Der er sort lycra og smartphones med GPS’er overalt. Det meste lycra sidder på pigerne, til trods for at vi har en del seje løbedrenge her i bofællesskabet. Berlin har vist sig at være en heftig dynamo.

Sikke en rød klud. For halvanden uge siden sparkede vi så en duel i gang. Lange Ben Challenge 2011. Og ja, rigtigt gættet: Drengene mod pigerne. Barnligt og godt. Og jeg kan godt hilse og sige at det ikke er en kvinde der har lavet det regneark. Det gør ikke konkurrencen dårligere. Lad mig fornøje jer med dagens status:

Men det er stadig ikke det fedeste.

For under endnu en løbetur (der desværre gik i nul i konkurrenceregnskabet, for vi var to kvinder og to mænd…) fortalte Monica om sin søn på 8 år der er helt ødelagt over at pigerne er så meget foran at han ALDRIG kan nå at vinde. Lille ven… Den rumsterede vi på. Hvad med at vi konkurrerer mod os selv? Totalt hippie-agtigt-det-handler-om-at-være-med-ikke-om-at-vinde.

Må jeg præsentere Dagens status for Turen til Palermo:

Målet er at lægge alle kilometer sammen. Drenge og piger, kvinder og mænd. Og se om vi kan nå til Palermo senest den 14. maj kl. 23:59 hvor regnearket lukkes og gøres op.

Destinationen er naturligvis beregnet så den kan nås – hvis vi giver den en skalle. Der er noget at kæmpe for, men det er i høj grad muligt. Jo flere vi løber og jo mere vi går op i det, jo lettere bliver det.

Jeg er vild med det. Her er alle komponenter der skal til i en fed samarbejdsindsats:

  • Spas og leg
  • Mål der skal kæmpes for i fællesskab og individuelt
  • Konkurrence
  • Omsorg
  • Opbakning, ros og hepperi
  • Brug for alles bidrag
  • Plads til forskellige løsningsmetoder (selv om jeg personligt mener at en skridttæller når LE All Stars spiller fodbold torsdag aften, liiiiige er at stramme den…)
  • Find selv på flere…

Foto: Jordan Fischer / Creative Commons

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s