Processer, Samarbejde, Skrivning, Tips & tricks, Visuel kommunikation
Comment 1

Tip nr. 3: Loop processen

Jeg er på vej hjem m s-toget efter et fedt møde med Jan & Kristian, to dygtige grafikere der driver Tombola Cph sammen med en tredje partner. Vi skal lave en visuel præsentation af et projekt. Jeg skriver teksten og er kunden i deres butik. De leverer layout, grafik, håndtegninger, the works.

Det fine er at vi, selv om det faktisk er første gang vi arbejder sammen, er enige om at det bedste produkt kommer ud af fælles usikkerhed og åbenhed. Jeg kommer med en idé. Jeg ser et kort for mig med tegninger på. Og tekstbokse i hjørnerne. Jeg har første udkast til tekstboksene med. De siger jaaaa, jooo. Hvad hvis de står for neden? Jeg siger ja, fedt! Så tegner de lidt. Viser mig det. Jeg kan se at jeg skal gøre noget ved mit udkast. Der blir for mange ord. Hvad med bagsiden? Vi sludrer. Vi kunne lave nogle faktabokse. De tegner en stor boks og seks små. Vi snakker om noget overordnet tekst i den store. Og noget levende tekst og sjove detaljer i de små. Jeg er på vej hjem at skrive, mens de går i gang med det visuelle. Aftalen er at vi “bytter udkast” flere gange i processen og ser hvor vores arbejde undervejs kan føre os hen. De regner med at få flere gode idéer, og jeg ved at min skriveproces uundgåeligt fører til nye ord og strukturering af stoffet.

Vi kommer helt sikkert til at gå lidt baglæns. Det er faktisk planen at gå baglæns undervejs.

For vi er enige om at baglæns giver bedre forlæns. At produktet bliver bedre af at jeg ikke kommer med en færdig tekst som de bare skal “sætte op” og klaske en tegning på, men at vi i stedet ser hvor vores fælles kompetencer og kreativitet fører os hen.

Det er det bedste eksempel jeg kan give på tip nr. 3: Loop processen.

Alle projekter er pr. definition lineære i og med at de har et tidsligt perspektiv: De begynder og slutter på et tidspunkt. Men vi nøjes bare ikke med at få gode idéer når vi går i gang med en opgave. Uanset om det så hedder planlægningsfasen i den polerede projektplan.

Alle mulige ting kan give idéer undervejs: Ændrede omstændigheder, kreativt arbejde, en cykeltur i vintervind, en god samtale, mødet med andre fagligheder, at se et udkast i 1., 2. eller 3. version, et klogt program i radioen, et gok i skallen, you name it.

At loope processen vil sige at vende tilbage til idéfasen i løbet af hele arbejdsprocessen.

En god arbejdsproces, om den er individuel eller i samarbejde med andre, tager højde for dette ved at give tid til at gå tilbage til idéstadiet, at lade der være luft til at loope. En rigtig god arbejdsproces indarbejder loops som en naturlig del af processen. Det kan man for eksempel gøre ved at tale om det, som mine grafiske samarbejdspartnere og jeg gjorde det i dag. Og man kan gøre det ved at vænne sig til at dele sit ufærdige arbejde med andre fordi det meget ofte netop er gennem dialogen at nye idéer opstår. Altså:

  1. Skab luft til at loope
  2. Tal om at loope processen med dine samarbejdspartnere
  3. Vis dit ufærdige arbejde til andre og fortæl dem at du looper processen

Bonusinfo 1: Jan Rasmussen, som er en af de to grafikere, kan ses i en meget spændende samtale med Nadja Pass om at klæde projekter grafisk på her på Borgerlyst, hvis grafiske identitet drengene har udviklet. Og en fed samtale med Jan om at rykke ligger der sørme også.

Bonusinfo 2: I forskningen om skriveprocesser hedder dette den rekursive skriveproces, identificeret og beskrevet af skriveforskeren Janet Emig i 1971 (The Composing Processes of Twelfth Graders, Urbana: NCTE, 1971). Det er en forbilledlig måde at arbejde på, og det er videnskabeligt bevist. Så ved I det.

Foto: Loop af Niels Linneberg / CC

Advertisements

1 kommentar

  1. Pingback: Substralificering – fem tips til at få samarbejdet til at gro « Katrine Dahl Clement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s