Processer, Samarbejde, Skrivning, Tips & tricks
Skriv en kommentar

Tip nr. 1: Afstem forventningerne

Jeg har lært tip nr. 1 på den hårde måde. Ved at bruge lange lykkelige analytiske timer ved tastaturet med at disponere, skrive og redigere en vandtæt projektbeskrivelse som blev skrottet på to minutter af en styregruppe fordi de tre indledende sætninger der beskrev formålet med projektet – indlysende for mig – ramte
helt skævt af deres drømme og behov.

Ved at ligge søvnløs i ugevis over det guldrandede ledelsesgrundlag jeg skulle skrive sammen med en kollega på baggrund af 523 gule sedler klistret op af seks direktører og en ekstern proceskonsulent på væggen i et mødelokale på et midtsjællandsk provinshotel med brune gulvtæpper. Udsætte skrivningen igen og igen. For så endelig, hårdt presset af en deadline, og i hast, at skrive et udkast på fire timer. Bare en lynhurtig strukturering af de forbandede post-its, en times fælles brainstorm på sammenhænge og synteser, og så en masse ord i på skærmen i en fart fra hver vores hjemmearbejdsplads. Gå til skafottet med udkastet brændende i hånden. Og få det tilbage med store smil og armbevægelser og en enkelt rettelse i en overskrift
på side 5.

Alle processer involverer mennesker. Og alle mennesker har et hovede. Og inden hvert hovede myldrer rundt en masse forestillinger rundt. De handler om det produkt man er i færd med at frembringe, og ikke mindst om andres og egen arbejdsindsats og bidrag til processen.

Spildt arbejde og skriveblokeringer stammer ofte direkte fra mangelfuld – eller ingen! – forventningsafstemning fra begyndelsen og undervejs. Hvad forventer de andre af dig, og hvad forventer du af dem? Her er de to problemer:

Snubletråd #1: I stedet for at spørge ind til hvad der ønskes af en proces og et produkt, går du ud fra
at dine egne forestillinger svarer til de andres.
Snubletråd #2: Af angst for at virke dum afleverer du stramt skruede og polerede færdigvarer præcis til
deadline. Resultatet: Du gætter vildt på hvad de andre forventer, men ved det faktisk ikke. Der er ingen dialog og fælles vidensudvikling på hvordan produktet kunne se ud. Og undervejs holder du produktet og dermed udviklingsprocessen så stramt ind til kroppen at ingen får mulighed for at udfordre dig, bidrage eller
redde dig fra at ryge gennem isen.

 

Så her er tip nr. 1, og det er saftsuseme et godt et:

 

Brug tid på forventningsafstemning. Spørg, spørg, spørg, lyt og byd ind og lyt igen. Hvad bliver der
forventet af dig, af dine kolleger og samarbejdspartnere, af produktet. Og hvad forventer du for at det skal lykkes at nå i mål.

Det kan for eksempel se sådan her ud:

1) Spørg hvad bestilleren og dine samarbejspartnere forventer af
dig
, af hinanden, af produktet og af arbejdsprocessen. Spørg i opstartsfasen. Og bliv ved med at spørge.
2) Sig hvad du forventer af dem. Hvis du ikke kan komme i tanke om det med det samme, er det helt ok at gøre det undervejs! Det er ikke forbudt at blive klogere.
3) Giv din bedste faglige vurdering af hvad der er det mest realistiske vi kan forvente. Gør det i
opstarten. Og ja, for faen, gør det undervejs. Jf. pkt. 1 og 2.

Og et bonustip:

4) Samarbejd hele vejen – også om det ufærdige produkt. Vis dine skitser og udkast. Fortæl dine første tanker. Del-del-del. Hvis du er nervøs over at skulle blotte din uperfekthed, så gør opmærksom på at det er det du gør. Sig: Det er ikke færdigt, der er masser af huller, jeg viser det

til dig fordi jeg tror at du med din store viden og klogskab kan hjælpe mig videre på den fede måde. Men gør det blidt, det er første gang for mig.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s