Processer, Skrivning
Skriv en kommentar

Processer begynder kun

I månedsvis har dette website rumsteret i mit hoved. Det vil sige, først kl. 21:10 torsdag aften faldt tankerne i hak, og det stod helt klart hvordan stegen skulle skæres.

Eller, skæres og skæres og klart og klart, det er jo så meget sagt. Sagen er jo at selv om jeg har haft det rasende sjovt med at bakse produkter på plads og spidse på formuleringerne, stod det jo ikke en skid klart da jeg gik i gang med byggeklodserne der udgør det enkle WordPress-format jeg har valgt.

Men den klare idé jeg lagde ud med, blev modelleret undervejs i processen med at oprette sider, skærpe budskaber og vælge ordene. Den blev bedre og skarpere. Og anderledes. Jeg har skrevet og struktureret mig ind på hvad det er jeg kan og vil bidrage med. Til trods for at jeg har spekuleret som en gal over netop dét i laaang tid, skulle jeg langt ind i skriveriet, for at jeg rigtig fattede hvilke dele af denne her forretningsidé jeg stadig skulle have styr på.

Sådan er skriveprocesser. De ser så enkle og rene ud før vi går i gang. Men når der gradvist bliver sat ord og form på tankerne, sker der det forunderlige at tankerne bliver dybere. Man skriver sig ind på forståelsen. Nye idéer opstår undervejs. Der må skæres fra og lægges til. Tages besværlige beslutninger.

Det hedder den rekursive skriveproces, og den er der skrevet tykke bøger og innovative forskningsrapporter om.

En blog er en skriveproces der kun har en begyndelse og ikke et slutpunkt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s